Fælles Bibliotekssystem - FBS - er en løsning, der indeholder oplysninger om blandt andet lånere, lån og reservationer på skole- og folkebiblioteker. Bag Fælles Bibliotekssystem står et fællesskab bestående af 95 kommuner samt det Danske Bibliotek i Sydslesvig.
I henhold til vedtægterne i Fællesskabet skal FBS - nu hvor løsningen er gået i drift, have en styregruppe, som er valgt blandt kommunerne. Dette valg er nu afgjort og medlemmerne af styregruppen fundet.
Fire valggrupper
Valget foregik i henhold til vedtægterne i fire valggrupper, hvor kommunerne var inddelt efter størrelse. I hver valggruppe skulle der vælges to styregruppemedlemmer og to suppleanter.
Ved stemmelighed skulle valget ifølge vedtægterne foretages ved lodtrækning, og det blev nødvendigt med lodtrækning i valggruppe 1 og til valget som suppleant i valggruppe 4. Lodtrækningen fandt sted i KOMBIT under overværelse af blandt andet projektets projektleder Jesper Munch Jespersen og projektejer Peter Egelund.
Styregruppens sammensætning
De som er blevet valgt til styregruppen er:
- Kirsten Boelt, Bibliotekschef, Aalborg Kommune
- Steffen Nissen, Sekretariatschef, Odense Kommune
- Toke Leth Laursen, Udviklings- og mediechef, Silkeborg kommune
- Sara Jørgensen, Udviklingschef, Herning kommune
- Jørgen Bartholdy, Biblioteks- og borgercenterchef, Skanderborg kommune
- Kristine Nygaard Ledet, Bibliotekschef, Skive kommune
- Henrik Wendt, Leder af digital udvikling og drift, Tårnby kommune
- Morten Haggren Brynildsen, Systemadministrator, Rebild kommune
Desuden blev følgende valgt til suppleanter:
- Per Kjær, Teamleder, Aarhus Kommune
- René Høtbjerg Øhlenschlæger, Viceleder, Københavns Kommune
- Mogens Vestergaard, Biblioteks- og Borgerservicechef, Roskilde kommune
- Michael Thomsen, Sektionschef, Frederiksberg kommune
- Morten Fogh, Bibliotekschef, Aabenraa kommune
- Pernille Saul, Afdelingsleder, Guldborgsund kommune
- Marie Herborn, Kulturcafe- og Bibliotekschef, Ishøj kommune
- Mette Secher Hede, Bibliotekschef, Mariagerfjord kommune
Vi ønsker tillykke med valget og glæder os til samarbejdet.